Gratis fragt på ordre over 399 kr. Levering 1-3 hverdage Sikker betaling

Sådan en frisk, kold vinterdag er svær at slå. Luften er klar og ren. Det kan dog være svært at nyde, hvis man ikke har fået det rigtige tøj på. Derfor skal du tage et kig på vores sortiment af langærmede t-shirts af enten uld eller termostof i tre lag.

Udvalg

Dette er de to absolut bedste stoffer til en langærmet t-shirt, der skal holde dig varm og komfortabel gennem en dag i det danske efterår, vinter og forår. Begge stoffer har mange gode egenskaber, som du kan læse meget mere om nedenunder.
Vi forhandler den langærmede t-shirt i uld i to modeller. Du kan vælge den med rund hals. Denne model er rigtig god til at have på under andet tøj. Halsudskæringen bør, at den sidder behageligt og ikke er synlig under skjorter og trøjer. Den anden model er med en lidt højere hals og lynlås. Denne er rigtig god på en forårsdag, hvor du ikke nødvendigvis har brug for en jakke uden over.

Termo t-shirten kommer i et lidt bredere udvalg. Termo modellerne fås i farverne hvid, sort og marineblå. Alle kan fås med den runde halsudskæring. Den sorte og den marineblå model fås også med højere hals og lynlås.

Uld

Modsat syntetiske tekstiler, indeholder stof af uld fibre med krøllet struktur, som giver mange gode egenskaber, når du er på tur. Uld holder vinden ude bedre end mange andre materialer, netop på grund af fibrenes krøllede struktur. Uld absorberer også op mod 30% af sin egen vægt i fugt, uden at det virke vådt. Denne egenskab er særligt praktisk, når man er på aktivt eventyr, såsom fisketur, skitur og vandretur. Sved har ikke en chance mod en god, solid t-shirt i uld. Og selv hvis den bliver fugtig, kommer du ikke til at fryse. Uld er nemlig noget af det bedste til at holde på varmen, selv når det er vådt.

Termo i 3 Lag

Vores termoundertøj er friluftsmenneskets bedste ven, men i et land så koldt som Danmark, kan det bestemt også bruges i hverdagen. 3 lags termo er et godt valg hvis man arbejder i kulde. Klazig termoundertøj er perfekt til alle former for arbejde, specielt til håndværkere der arbejder ude i vinterhalvåret. Hvis du under dit arbejdstøj supplerer med et lag af vores lækre termoundertøj, så er du sikret en behagelig kropstemperatur, inde som ude, året rundt.

Vores 3 lags termo t-shirt er opbygget med bomuld som det inderste lag. Bomuld er det klassiske tekstil til tøj, fordi det er blødt og behageligt at have på i mange timer. Det er en af de egenskaber, der gør det perfekt til udendørs arbejde.
Det næste lag er uld blandet med polyamid uld. Denne blanding er fantastisk til at isolere og holde på varmen. Uld varmer rigtig godt, ikke kun fordi stoffets natur holder varmen inde, men også fordi det opsuger meget fugt sammenlignet med andre tekstiler. Polyamidfibrene gør stoffet utroligt slidstærkt, hvilket er en klar fordel for termo t-shirts, der tit bruges til udendørsaktiviteter, bliver beskidt og svedt i og vaskes efter hvert brug. Det yderste lag er uld, som er godt til at holde vind og vejr ude.

Hvad passer bedst til dig?

Bevæger man sig meget i løbet af dagen, f.eks. ved aktivt arbejde, anbefaler vi vores modeller af uld, da det kan opsuge 6-8 gange så meget fugt som 3 lags termo uden at virke fugtigt. Termo t-shirten holder varmen bedst, når det er knastørt.

Vores 3 lags termoundertøj er særligt godt, hvis man har følsom hud og ikke kan tåle at have uld. Det inderste lag af bomuld sørger for, at man har følelsen af almindeligt blødt undertøj. Det gør undertøjet lækkert at have på i flere timer, mens man er ude i kulden. Stoffets evne til at opsuge fugt gør det ideelt til at holde kroppen varm gennem hele dagen. Skal man på skiferie kan man supplere med en af vores lækre halsedisser eller dække sig helt ind med vores balaclava.

Størrelser

Vores langærmede t-shirts kommer i et væld af størrelser og til utroligt lave priser, så alle kan være med! De langærmede t-shirts fås i størrelserne: Medium, Large, XL, XXL, 3XL, 4XL og 5XL.

Så uanset om du planlægger en tur på båden, i campingvognen, på ski eller på sofaen, er vores langærmede t-shirts din bedste ven.

Langærmet T-shirt

Updating…
  • Ingen varer i kurven.